SFO Præstemosen er tilknyttet Præstemoseskolen og har pt. 210 indskrevne børn. SFO’en ligger i vores indskolingsafdeling og har fælles lokalebrug med indskolingen. Skole og SFO råder i fællesskab over lokalerne fra Kl. 6.30 – 17.00.
SFO’en agerer i tæt samarbejde med indskolingen, da vi har fælles børn i fælles lokaler. Samarbejdets formål er at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag og udfolde de potentialer, skolen og SFO’ens kerneydelser giver det enkelte barn.
SFO’en er en del af barnets personlige og sociale udvikling. SFO’en er derfor en vigtig del af barnets udvikling og tager medansvar for at sikre et godt fundament for deres videre livsforløb. Som SFO har vi mulighed for at aktivere børnene på andre måder end dem, der anvendes i skolens undervisning, da læring i SFO’ens rammer har afsæt i børnenes interesser samt personlige og sociale kompetencer.
Her kan du se en lille video om SFO'en: Se video
------------------------------------------------------------------------
Vigtige datoer for nye forældre:
Informationsmøde for nye forældre torsdag d. 19. marts kl. 17.00-18.00 på skolens personalestue. Mødet er uden børn.
Hvis du missede informationsmødet er det muligt at se slides fra informationsmødet og velkomstfolderen, slides og folder.
Åbent hus torsdag d. 23. april kl. 17.00-18.00. Kom og mød de voksne, de andre børn der starter og leg på sfo'en og legepladsen.