Tandplejen er ansvarlig for tandbehandling af børn i alderen 0-18 år. Behandlingen foregår på Tandplejecentret Enghøj eller Tandplejecentret Præstemosen.
Sundhedsplejen er ansvarlig for den sundhedsfaglige kontakt til barnet. Dette foregår via individuel kontakt og gennem samtaler i grupper og i klassen.
Sundhedsplejen har også tilbud om sorg- og skilsmissegrupper.
Hver skole har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilknyttet både psykolog og høre-/talepædagog. Skolens kontor kan orientere dig om hvilke dage de er på skolen.
Hver skole har tilknyttet en familierådgiver. Skolens kontor kan orientere dig om hvilke dage familierådgiveren kan træffes på skolen.
Unge mellem 15 og 25 år, som ikke i forvejen får hjælp fra kommunen eller psykiatrien, kan få gratis psykologsamtaler på Poppelgården Familiecenter.